Ungeungepanel

Skælvers ungepanel mødes uge fra hele landet og taler om det, der er vigtigt for dem. Det kan være alt fra mental trivsel, SoMe’s rolle i deres liv, præstationspres, bekymringer om klimaet, krig eller andre lokale og globale problematikker. Alt for mange unge i dag oplever ensomhed, stress og psykisk mistrivsel. I Skælver tror vi på, at det er vigtigt, at vi spørger de unge, hvad der kan være af årsager til deres manglende trivsel, og hvad vi som voksne og samfund kan gøre for at hjælpe dem. Ungepanelet skal både være et sted, hvor de unge kan dele deres holdninger, oplevelser og tanker med os voksne – politikere, fagfolk, kunstnere osv. som deltager i arrangementet, så vi kan blive klogere. Ungepanelet skal derudover fungere som helende element for de unge, fordi det at udtrykke sig, i en ikke dømmende kontekst, kan medføre at forkerthedsfølelsen og følelsen af at være alene forsvinder – Man finder ud af, at det man går og tror, man er alene om, fx svære tanker og følelser, er almenmenneskeligt og helt naturligt. Vi vil invitere unge med forskellige typer af erfaringer med i panelet, fx erfaringer med mobning/kønsdiskrimination/racisme, unge som har fået psykiatriske diagnoser, unge med erfaringer fra skolesystemet osv. De unge, der melder sig til panelet, vil indgå i et samarbejde med os, så de bliver forberedte på, hvordan de kan dele deres erfaringer på en generel og ufarlig måde. Fordi det er vigtigt, de ikke får talt om ting i offentligheden, som er for personlige, eller som de ikke er klar til at dele. Forberedelserne faciliteres af fagfolk som har erfaringer med at formidle og dele personlige fortællinger. I skælvers ungepanel ønsker vi at opstarte et samarbejde med landets kommunale ungeråd. Skælver kan dermed være med til at styrke de lokale demokratiske processer ved at skabe refleksionsrum, hvor de unge bliver tydligere på deres holdninger til forskellige politiske emner. Der vil også være mulighed for at lokale politikere kan deltage i vores arrangementer.